Alle hunde er født med en evne til at forsvare sig. Ressourceforsvar er forsvar af et område eller en genstand, som hunden opfatter værdifuldt. Hunden viser sit forsvar ved at virke truende, knurre/brumme, snappe eller i værste tilfælde bide.
Hunden kan vise ressourceforsvar overfor f.eks.;
Ofte ses forsvar af et område (f.eks. ejers hus/matrikel) eller bil som acceptabelt, hvorimod forsvar overfor mad eller genstande er et stort problem, og hunden tolkes til at have et adfærdsproblem.
Mange hundeejere er af den holdning, at man skal kunne fjerne et kødben eller madskål fra hunden, mens den spiser, ellers viser man ikke ordentligt lederskab overfor sin hund. Men hvorfor egentlig?! Hvis en hund har fået et lækkert ben, som den ligger og hygger sig med, er der intet unormalt i dens adfærd ved at forsvare det. Prøv at give børnene en skål slik, lad dem spise et par stykker, og tag derefter skålen fra dem igen. Mon ikke også at det udløser en reaktion!
Når en hundeejer reagerer på en hunds ressourceforsvar med skæld ud, vil dette blot skabe utryghed hos hunden, og den vil huske situationen næste gang, den ligger med f.eks. et kødben. Denne gang kan det være, at familiens barn blot går forbi hunden, men hunden bliver utryg ved nogen nærmer sig dens kødben og vil tage det, og i værste tilfælde vil hunden bide ud efter barnet.
En hund der tidligere har fået overskredet sine grænser, vil reagere hurtigere ved næste lignende situation, da den har lært, at dens adfærd kan betale sig, da barnet højst tænkeligt vil løbe væk.
Årsagen til ressourceforsvar kan ligge helt tilbage fra hvalpens første levetid. Har hvalpen haft dårlige oplevelser med fodring med sine kuld søskende, kan det udløse ressourceforsvar. Det kan f.eks. være, at der ikke har været mad nok, så hvalpen har måtte kæmpe for at få foder.
En sulten hund kan få en negativ oplevelse ift. ejeren, hvis den tidligere har oplevet at få fjernet maden, mens den spiser. Når ejer næste gang nærmer sig, vil hunden udvise ressourceforsvar, og dens ejer fjerner sig. Derved opnår hunden den succes, og den husker det til en lignende situation.
Ressourceforsvar handler ikke om lederskab eller hunden er dominerende. Ressourceforsvar handler om tillid. Hundens tillid til dens omgivelser, herunder ejer/familie er altafgørende.
Hunden skal have tillid til, at den kan nyde sit kødben eller mad i fred, uden at andre prøver at tage det fra den. Lad hunden ligge et sted, hvor den kan ligge i fred, uden forstyrrelser eller passage fra familien. Familiens børn skal lære, at hunden skal have fred, når den spiser eller ligger i sin kurv.
Hvis hundeejeren af en eller anden årsag har brug for at fjerne f.eks. kødbenet fra hunden, skal det gøres ved at bytte benet med nogle rigtigt lækre godbidder, som tilbydes væk fra kødbenet, så hunden forlader kødbenet frivilligt. Ejer kan evt. kalde hunden til sig.
Tilvænning med at bytte mad/genstande med hunden, bør trænes fra hunden er hvalp, og er en god øvelse at fortsætte med hele hundens liv. Men det er aldrig for sent at opstarte træningen, som er en god ”leg” at have med sin hund. Tænk hvis hunden samler noget op fra gaden, den ikke bør spise, så er det rart at kunne bytte med noget bedre frivilligt.
Ejer oplever ofte, at hunde med ressourceforsvar bider ud af det blå. Dette er som regel ikke tilfældet. Hunde bider, når deres grænser overskrides eller ignoreres. Ofte overses hundens advarsler for dens forsvar. Hundens milde advarsler for ressourceforsvar kan være;
- Stiller/ligger sig mellem genstand og truslen for hunden
- Har store øjne og viser det hvide i øjnene
Hvis disse tegn ignoreres, så eskalerer adfærden, og hunden vil;
Ressourceforsvar kan afhjælpes ved at ændre hundens følelse af ubehag til velbehag. Hunden udsættes for det, der trigger adfærden (f.eks. ejer nærmer sig madskål, som er tom), meget langsomt og i så små doser, at hunden ikke viser milde tegn på ressourceforsvar. Dette kan gøres ved at kaste lækre godbidder hen til hunden, så hunden opnår noget positiv ved ejers tilstedeværelse i nærheden af madskålen.
Langsomt kommer ejer tættere på madskålen, og der kastes forsat lækre godbidder til hunden. Det skal ende med, at ejer kan gå forbi hunden og kaste en godbid, uden hunden bliver stresset eller viser milde ressourceforsvarstegn, men derimod viser forventning om at en godbid er på vej. Denne proces tager lang tid, altså ikke kun dage. Det er vigtigt at hunden spiser et fredeligt sted, så den ikke pludselig udsættes for det, der trigger ressourceforsvaret, da dette vil sætte træningen tilbage.
For at opnå at hunden har den mindst mulige motivation for ressourceforsvar, skal hunden være mæt, være velstimuleret fysisk og mentalt så den er rolig og afslappet. Hunden må ikke være stresset, da det kan udløse ressourceforsvar. Så alle disse faktorer skal være indfriet inden man træner. Afstanden til hunden er vigtig i træningen, og at hundens reaktionsgrænse ikke overskrides. Ser man hunden lave ressourceforsvars-adfærd, så er man gået for hurtigt frem.
Husk at ressourceforsvar handler om hundens tillid til omgivelserne/ejeren, men det kan være meget uhensigtsmæssigt med en hund i familien med ressourceforsvar. Det er både synd for hunden og familien, og det er et alvorligt problem, som kan blive fatalt for hunden. Det kan derfor rådes til at søge hjælp fra en adfærdskyndig til at afhjælpe problemet.